Bliver du bombarderet med spam? Her er 10 gode råd til, hvordan du undgår det.
Uønskede reklamer i din postkasse findes også på nettet via e-mails eller nyhedsgrupper. Det er ulovligt at reklamere på den måde, men det sker, fordi det er en billig måde at reklamere på.
Afsenderen er skjult, så en metode er at afvise alle ukendte mails, hvis din indbakke ikke automatisk fanger dem i spamfilteret.
10 Gode råd til at undgå spam:
Åbn aldrig spam-mails – slet dem
Svar aldrig på spam-mails
Åbn ikke vedhæftede filer fra ukendte afsendere – slet dem
Download ikke filer og programmer fra afsender, som du ikke kender
Opdater firewall, antivirus og anti-spam programmer
Få en ekstra let udskiftelig e-mail-adresse som du bruger på nettet
Beskyt din e-mailadresse: hvis du ligger din e-mailadresse på hjemmesider, så er det nemmere for afsendere at sende spam til dig.
Vælg en speciel e-mail-adresse med ord, som ikke kan slås op i en ordbog og tal
Afgiv aldrig personfølsomme oplysninger på e-mail
Læs hjemmesiders persondatapolitik inden du oplyser e-mailadresse